Pelskursus marts 2011

I sidste weekend var Lisbeth Møller på Emilielunden for at afholde Pelskursus.
Lisbeth er uddannet på Hellerup Textil Akademi, og er nu en efterspurgt pels lærer. Derudover arbejder hun på Saga`s Designcenter.

Lisbeth arbejder utraditionelt med pels, og blander gerne pels med strik, broderier, tryk og cykelslanger. Så der bliver en flot virkning mellem det rå og det feminine.
Derudover arbejder hun meget med opskæringer af pels, der giver optisk bedrag. Så det ser ud som om man bruger meget mere pels ind tilfældet er.

Kurset løb fra fredag til søndag, og havde først en grundig gennemgang af pelskvaliteter, muligheder osv.
Efterfølgende arbejdede alle individuelt, flere kom med “gamle” tunge pelse der blev syet om til lette, fejende frakker, jakker og ponchoer (med strik) og resterne blev brugt til fine hatte.
Flere gik også i gang med opskæringer i kanin og mink. Fine små skæringer som give en fantastisk effekt i pelsen. Som kan bruges til kraver og sjælevarmere.

En fantastisk weekend, som bliver gentaget til efteråret!!

Ny sæson på Emilielunden 2010

I morgen starter endnu en sæson her på Emilielunden.
En sæson hvor vi endnu engang lægger stor vægt på det gode håndværk, sociale relationer og at vi får nogle gode inspirerende timer sammen.
Som sædvanligt er der 4 timers hold mandag, tirsdag og onsdag i syning /tilskæring. Samt fire forskellige weekendhold med samme emne.
Derudover kommer Lisbeth Møller den 19-21 november og holder pelskursus. Lisbeth er en fantastisk dygtig håndværker, og vil kunne hjælpe med alt indenfor pelsarbejde, stort som småt.
Tilskærerholdene kommer igen, men først til foråret.
Jeg glæder mig til at se jer allesammen!

1 4 5 6