Pariserturen maj 2011

Studietur til Paris – maj 2011

12 dejlige kvinder mødte forventningsfulde op i lufthavnen tirsdag morgen.

Vi skulle tilbringe de næste fem dage i Paris, med et godt pakket dagsprogram. Men meget alsidigt, og med lidt for enhver smag; mode/design – selvfølgelig, men også byvandringer, arkitektur, museeumsbesøg, fødevarer. Ja vi skulle kort sagt, som man jo gør i denne fantastiske by se, lugte , opleve, føle,- bruge alle vores sanser.

Da vi var blevet installeret på et dejligt hotel, lagde vi hårdt ud med byvandring med journalist Louise Sandager. Hun er en dejlig, engageret og vidende kvinde, som fik ført os rundt i Paris’ mindre kendte områder. Samtidig med at hun fortalte om områderne, beskrev hun hvorledes man lever i Paris, om sociale forhold, interessante restauranter osv.

Resten af ugen gik med museumsbesøg, hvor jeg må nævne udstillingen om Madame Gres på Musee de la Bourdelle. En af de mest fantastiske udstillinger jeg nogensinde har set! Et godt påskud for at besøge Paris denne sommer (udstillingen løber indtil slutningen af juli). Spisning på dejlige restauranter. Endnu en dag med Louise, hvor vi besøgte Karen, som har åbnet en forretning for store kvinder (over str. 42!) i det mondæne område op til Champs Elysées. Besøg i flere haute couture stofforretninger. På markedet Puces des Vanves hvor der blev købt knapper hos Eric Herbert og besøg i specialforretninger.

Vi havde en fantastisk uge, og jeg glæder mig meget til næste års tur til Paris!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *