Plissering m. Karen Grigorian maj 2017

I uge 19 udbyder vi flere kurser i plissering. Vi har overtalt en af verdens mest anerkendte plisserings-eksperter, Karen Grigorian, til at komme til Emilielunden. Hr. Grigorian har sit eget plisserings-værksted i Paris, Maison du Pli, hvor han plisserer for kendte haute couture-huse og designere som Dior, Hermès og John Galliano.

Plissering_IMG_0624

For det meste plisserer han stoffer, men for nylig har han også plisseret læder-tapeter til skokongen Louboutins butikker.

På Emilielunden holder Karen Grigorian kur-ser à to dages varighed. Det ene kursus er for begyndere. Her fortæller Karen Grigorian kort om plissering og teknikker, før man selv går igang. I løbet af de to dage når kursisterne at lære lettere former for plissering, og I får mulighed for at plissere jeres eget stykke stof, som I bagefter kan sy af. På de andre kurser for lettere øvede og mere professionelle – er der mulighed for at lære mere avancerede former for plisseringer. Kursisterne skal selv medbringe stof – silke eller bomuld (ingen kunststoffer!) – til småprøver samt et større stykke til at producere af bagefter. Fx. kjole eller nederdel.

3 hold i maj måned

Underviser: Karen Grigorian, Paris

Hold 1:
Mandag den 8. og tirsdag den 9. maj kl. 9.30 – 16.30
Pris : 2475,- Dette hold er for begyndere – som har intet eller let kendskab til plissering.

Hold 2:
Torsdag den 11. og fredag den 12. maj kl. 9.30 – 16.30
Pris: 2475,- Hold for lettere øvede.

Hold 3:
Lørdag den 13. og søndag den 14. maj kl. 9.30 – 16.30
Pris 2475,- For dem der har arbejdet med plissering tidligere.

Priser er inkl. overnatning og en sandwich til frokost begge dage.

Plissering_IMG_3080Karen Grigorian, plisseringsekspert fra Paris

3 Comments on Plissering m. Karen Grigorian maj 2017

  1. Annette From Norring
    30. januar 2017 at 12:25 (11 måneder ago)

    Vil som sagt gerne på begynder kursus i plissering og meget gerne tage imod tilbud om at sove hos jer.

    Kh Annette From Norr

    Svar
  2. Marie Möhring Madsen
    31. januar 2017 at 00:37 (11 måneder ago)

    Hejsan. Kommer kursen att hållas på franska eller engelska och kan vem som helst anmäla sig?
    Mvh
    Marie

    Svar
  3. Charlotte Søeborg Ohlsen
    4. februar 2017 at 11:42 (10 måneder ago)

    Hej, der lyder fantastisk med kursus! Jeg arbejder med papir og kender en del teknikker men har aldrig arbejdet med stof og plissering så jeg ved ikke hvilken af kurserne jeg bør booke – kan I hjælpe mig? Mange hilsner
    Charlotte Søeborg Ohlsen

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *