Praktisk info

WiegandDSC_6192_700

Tilmelding

Vi gør opmærksom på at tilmelding er bindende.
For at tilmelde dig et hold bedes du overføre beløbet til vores konto i Møns Bank Reg. 6140 Kontonr. 0001037843
Husk at angive holdnummer, navn, mailadresse og telefonnummer.
Din tilmelding er først gældende når vi har registreret din indbetaling. Ved tilmelding skal ½ eller hele kursusafgiften indbetales. Det resterende skal indbetales senest 6 uger inden kursusstart.
Hvis du intet hører fra os, er du automatisk optaget på det ønskede hold, og du vil 3 uger før kursusstart blive kontaktet med oplysninger om hvad du skal medbringe på kurset.
Skulle holdet allerede være overtegnet, kontakter vi dig så snart vi har registreret din indbetaling.
Ved afmelding af kurset indenfor en måned inden afholdelse, kan kursusafgiften ikke tilbagebetales.

 

Overnatning

I forbindelse med weekendkurser er der mulighed for indkvartering i dejlige, enkelt- eller dobbeltværelser, hvor badeværelse, tekøkken samt opholdsstue er til din rådighed. Prisen er 200,- per overnatning (med mindre det allerede er inkluderet i kursusprisen. Se under de enkelte kurser).

DSC_0605_700

Hvad

På Emilielunden har vi fokus på det gode håndværk på et højt niveau og kærlighed til  håndarbejdet.
Men også på samværet og relationerne deltagerne imellem. Da tryghed, fællesskab, engagement og dynamik er den bedste grobund for kreativ udfoldelse.
Og selvfølgelig at fremme interessen for håndens arbejde, og ved hjælp af samarbejde med alle de dygtige håndværkere og designere vi har i Danmark, at sprede budskabet om vigtigheden af fastholdelse af de kreative fag i vores hverdag.

Du kan lære at lave mode-, og arbejdstegninger, sy, tilskære & drapere, trykke og brodere. Med et forløb på Emilielunden får du mulighed for at fordybe dig i den kreative og tekstile verden.
På det faglige niveau du behersker.
Og  se dine ideer og ønsker udvikle sig til spændende beklædning. Ved hjælp af nogle af de dygtigste , engagerede og inspirerende formidlere indenfor deres fagområde.

Vi tilbyder dag- og weekendkurser samt foredrag og konferencer, med forskellige temaer indenfor det tekstile område.
Skoles vision er at skabe et dynamisk og kreativt lærings- og arbejdsmiljø med undervisning af høj faglig kvalitet med mulighed for faglig fordybelse.
Udover at fordybe dig i mode, beklædningsformgivning og tekstildesign, vil du forhåbentlig opleve en behagelig atmosfære med ro til inspiration og eftertænksomhed.
For at tilgodese den enkelte kursist bedst muligt optages max. 8 – 10 på hvert hold.

Hvem

Siden foråret 2003 har skolen været drevet af Charlotte Wiegand.
Charlotte er uddannet beklædningsformgiver og har tidligere undervist på Tekstilskolen i Holte, Teknisk skole i Ishøj og Håndarbejdets Fremmes Seminarium i København.
I 2010 blev der stiftet en forening og bestyrelse, og Kursuscenter Emilielunden blev en realitet fra 2011.
Skolen drives under loven om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, og den daglige leder er Charlotte Wiegand.
Sideløbende designer og fremstiller Charlotte kvindebeklædning bl.a brude- og selskabstøj.
Charlotte er medlem af Skrædderlauget.

Hvor

På Østmøn i skønne naturomgivelser, ca. 2 km fra vandet og tæt på Nordfeld Gods, finder du en ældre og nænsomt renoveret landejendom. Ejendommen danner sammen med øens smukke natur en inspirerende ramme om skolen.
Siden februar 2012 har vi også afholdt kurser i København.
Det foregår på Håndarbejdets Fremmes Seminarium – Frederiksborggade 32 , 1. sal – 1360 Kbh. K

HoejeMoen_7791_700