Zero Waste m. Line Frank 1. – 2. juni 2019

Lørdag den 1/6 kl. 17-21.00 og søndag den 2/6 2019
kl. 9.30-16.30

Endelig et kursus hvor du kan lære om Zero Waste
indenfor beklædning!

På globalt plan begynder der at komme fokus på bæredygtig produktion indenfor tekstilindustrien.
En tankegang vi alle kan bruge,- om du uddanner dig eller arbejder indenfor det tekstile område. Men du kan også få udbytte af kurset, hvis du “blot syr til dig selv” .

På dette kursus vil du lære om Zero Waste indenfor beklædning, og vi skal se på moderne design, der formindsker eller skaber mindre forbrug af stof.
Tilgangen er frit inspireret af Holly Mcqullian, og vi skal gennemgå og sy en kjole, der bygger på en grundtanke af rektangler og trekanter.

Mange historiske klædedragter såsom kimonoen, kjortler og bukser er designet ud fra stofstykker, der har passet til vævens bredde. Der blev brugt meget tid til at producere stof og intet måtte gå til spilde. Dette kan vi lære meget af i dag! Og jeg mener vi skal tilbage til at indføre denne tankegang i tilskæring og vores designs.

Line Frank er beklædningsdesigner med sit eget mærke, hvor hun arbejder efter denne teori, og alle hendes erfaringer og tanker vil også blive brugt på dette kursus.

Du skal medbringe 2 brugte lagener i 2 forsk. mønstre/ farver. Minimum 2 x 1 m.

Pris, incl. overnatning: 1775,-

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *