Udgivet i

Åbent hus – Efteråret 2010

I dag har Emilielunden igen holdt Åbent hus, endnu en dag med livlig aktivitet, snakken, hygge, spændende foredrag, workshops,  dejlig mad og modeshow.
Efter en dag som denne kan vi kun være sikre på, at der er en fremtid for det gode håndværk. Sikker på at denne dag skal gøres til en tradition hvert år i september. Her har været omkring 100 mennesker, og det er dejligt at se denne glæde der udstråler hos alle.
Og ideen med en dag hvor håndværket belyses på forskellige måder, hvor folk kan gå til og far forskellige aktiviteter, være aktive eller lyttende. giver en fantastisk atmosfære.
Dagen startede med Dorte Merete Lykke Jensen havde workshop, og jeg skal love for der var gang i pindene. Samtidig havde  tekstildesigner Charlotte Skak foredrag om sit arbejde med Kræftens bekæmpelse – projektet STØT BRYSTERNE,og overvejelser/tanker der er gennem sådanne et forløb.
Efterfølgende havde Lisbeth Møller worksop med pels, hvor der blandt andet  blev lavet fine silketørklæder med minkstykker. Deltagerne kom glædestrålende ud, og viste deres produkter.
Ovenpå havde Dorte Merete Lykke Jensen foredrag om sit spændende strikkeprojekt. Hvor hun har ladet sig inspirere at aktiekurserne på en ganske bestemt dag, nemlig den sorte dag i 2008, hvor aktierne dykkede voldsomt.
Kl. 15 sluttede dagen med modeshow hvor kursisterne viste en del af deres arbejder. Et modeshow  hvor der blev vist over 70 stykker tøj. Og meget forskelligt tøj. Uldfrakker med iatliens quilt, alle former for skindtøj, draperede selskabskjoler, fine uldjakker, nederdele med fantastiske skæringer, corsager – ja jeg kunne blive ved.
Hele dagen kunne man igen i cafeen få det dejligste mad som Kim fra  The Food Agency. stod for. Hun er en kunstner indenfor madlavning.
SIKKE EN DAG.