Vi glæder os til den 18. januar!
I november måned udkom den meget roste biografi ”Denne dag et liv” om Astrid Lindgren, – som har fået en sand stjerne- og hjerteregn i alle landets aviser.
Samtlige anmeldere er begejstrede og skriver blandt andet:
”Der skal mod til at skrive om en myte som Astrid Lindgren. Men Jens Andersen kommer flot i mål med sin biografi om den berømte svenske forfatter – Han har gjort det forbilledligt.”
“Denne dag, et liv” er den første nordiske Astrid Lindgren-biografi i 40 år.
Den fortæller en ny historie, der går bag forfatterskabets facade, og skildrer forfatterens tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner.
Bogen bygger på et væld af hidtil ukendte, aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos. Samt på halvandet års samtaler med Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman, der på nærmeste hold fulgte sin berømte mors karriere og splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed magt og mænd.
Jens Andersen har tidligere været på Møn og holde foredrag. Blandt andet i forbindelse med sin store biografi om H. C. Andersen, hvor han en hel søndag eftermiddag tryllebandt, dansede og underholdt en hel sal, indlevende og engageret.
Nu vil du igen have mulighed for at høre Jens Andersen på Møn, da Møns Boghandel, Emilielunden og Jens Andersen har indledt et samarbejde.
Søndag den 18. januar 2015 kl. 13.00 på Emilielunden, Nordfeldvej 15, 4780 Stege.
Køb billet til arrangementet i Møns Boghandel, Storegade 62 eller i Klaus Titze Studio, Storegade 66 i Stege. Eller bestil på charlottewiegand@gmail.com
Foredrag incl. lille traktement koster kr. 125,-