
At sy en Chanel jakke “rigtigt” er et fantastisk smukt stykke håndværk, og en anderledes måde at sy en jakke på.
En stor del af syningen foregår i hånden, hvilket måske kan virke afskrækkende.
Men det er en fantastisk måde at sy på, man kommer næsten i en meditativ tilstand, roen falder over en, og der arbejdes tæt med materialerne.
For at jakken kan blive så perfekt som muligt, arbejdes også kun med de bedste materialer.
Den dejligst uldboucle, crepe de chine silke foer, silkeorganza, knaphulssilke, ritråde og meget mere.
At sy en Chanel jakke er en rejse i perfektion.
For at kunne komme fra start den først dag, skal dit mønster være klart inden kursus start.
Mønsteret kan laves efter din grundform (hvilket jeg vil anbefale hvis du har en).
Du vil få tilsendt et lille kompendier, så du hjemme kan ændre din grundform til et Chanel jakke mønster som syes op i stout.
Når mønsteret er klar kommer du forbi Gunderød eller Emilielunden, og jeg hjælper dig med at tilrette mønsteret. Og du får sat et ærme i (ærmer har jeg).
Mht. materialer anbefaler jeg, at du bruger den dejlig uld boucle vi kan få fra England (men selvfølgelig ikke et krav). Den er smuk og fantastisk at arbejde med. Og crepe de Chine til foer kan du også bestille gennem mig.
Og ligeledes har jeg organza, knaphulssilke fra Paris, ritråd, kæde til jakken og hvad du ellers skal bruge.