Selv om sommeren forhåbentligt viser sig fra sin bedste side, er det stadig muligt at komme på kursus på Emilielunden. Sommerkurserne har helt deres egen charme, måske med lidt mere ro, eftertænksomhed og hygge.
Værkstedets store døre er åbne ud mod terrassen og sol og fuglekvidren bidrager til den gode stemming. Frokosten spises udenfor, og der bliver snakket snit, mode, design og tilskæring.
Collezioni og bøgerne fra “biblioteket” tages med udenfor til et indblik i de sidste nye tendenser. Og i værkstedet tegnes, klippes og syes der.
Har du lyst til at tilbringe dejlige dage sammen med andre sy-/design-nørder? For måske at snuse til hvad vi laver her på Emilielunden, inden du evt. tilmelder dig et “fast” kursus. Måske for at komme igang med at få lavet grundforme, så de er klar til kursussæsonen. Eller som så mange andre, der syntes at der simpelthen er for lang tid til sæsonen starter igen til september.
Så få tjekket datoer og tilmeld dig på charlottewiegand@gmail.com
Følgende datoer er mulige:
Tirsdag den 20/5 kl. 17.00-20.30
Søndag den 1/6 kl. 9.30-16.30
Fredag den 27/6 kl. 9.30-16.30
Onsdag den 9/7 kl. 17.00-20.30
Fredag den 18/7 kl. 17.00-20.30
Lørdag den 19/7 kl. 9.30-16.30
Søndag den 20/7 kl. 9.30-16.30
Mandag den 28/7 kl. 13.00-16.30
Fredag den 8/8 kl. 17.00-20.30
Lørdag den 9/8 kl. 9.30-16.30
Søndag den 10/8 kl. 9.30-16.30
Det er muligt at overnatte her hvis transporten er for lang. Og derved få flere intensive dage. Du kan overnatte i værelserne for 75,- pr. nat. Du skal selv medbringe sengetøj, håndklæder osv.
Tilmelding senest 3 dage før kursusdagen. (Hvis det er tættere på kursusdagen er du selvfølgelig velkommen til at sende en mail, og høre om der er plads på holdet). Hvis der er mindre end 4 deltagere aflyses dagen. Det er ikke muligt at overføre ikke brugte timer fra tidligere sæsoner til Klippekort-dagene.
Pris for 5 klip à 3,5 timer kr. 1195,-
9 klip à 3,5 timer kr. 1895,-
Så snart kursusafgiften er registeret, kan du booke de dage der er relevante for dig. Men du kan selvfølgelig også booke løbende over sommeren.
Kursusafgiften skal indsættes på Emilielundens konto: 6140 – 1037843.
Jeg glæder mig til at se dig til endnu en dejlig sommersæson på Emilielunden!