Udgivet i

Syning / broderi / tryk 30. juni til 6. juli 2014

Få en unik mulighed for at sætte dit helt eget udtryk på din beklædning! Med 5 sydage og 2 med broderi / tryk.

Karen Marie Dehn 1

Fra mandag den 30. juni til 6. juli med 5 sydage og 2 broderi/tryk.

På dette ugekursus kan du vælge at tage den “fulde pakke” til 3495,- Men også vælge kun at deltage til broderi/tryk workshoppen kr. 1785,-
Eller deltage kun på de fem sydage til kr. 2795,-

Her har du mulighed for at deltage i et hæsblæsende og inspirerende kursus med tre tekstile faggrupper,- nemlig workshop med tekstiltryk (med Mette Back) og broderi (med Karen Marie Dehn) og derefter 4 dages beklædningssyning med Charlotte Wiegand.

Du vil kunne vælge kun at deltage i tryk/broderi workshoppen.
Eller selvfølgelig “hele pakken”, som vil give dig en unik mulighed for at sætte dit helt eget udtryk på din beklædning.

Der vil blive serveret dejlig frokost hver dag. Og du vil selvfølgelig kunne overnatte på vores dejlige værelser, og benytte alle lokaliteter samt værkstedet. Du skal selv sørge for morgen- og aftensmad.

Tekstiltryk og broderi på beklædning
ved Mette Back og Karen Marie Dehn

Workshoppen henvender sig til dig der gerne vil arbejde med et personligt og unikt udtryk, til dig der vil lære nye spændende teknikker til dekoration på beklædning, til dig der gerne vil lære en masse om tekstiltryk og frihåndsbroderi og til dig der gerne vil arbejde kreativt med beklædning. Men den henvender sig også til dig der gerne vil fordybe dig i tekstiltryk og broderiuniverset, med andre tekstil elskende og suge til dig af vores viden og ekspertise. Vi kan love dig, at det blir` sjovt!

I løbet af workshoppen lærer du:

– Elementære teknikker indenfor tekstiltryk.
– Indsigt i hvilken type af farver man bruger til de forskellige slags materialer. Vi arbejder med Uniprint bindere og du vil få et overblik over dette farvesystem, hvordan man blander dem osv.
– Hvordan man kan arbejde med tekstiltryk på beklædning, så man f.eks. understreger en form, en udskæring, stofligheden mm.
– Hvordan man ved at kombinere tryk og broderi kan skabe noget helt unikt
– At sy 5 forskellige broderisting
– At overføre motiver til broderi
– Hvordan du forbereder din beklædning til broderi, så det fungerer
– En masse om stoflighed og udtryk
– At finde vej til det design du synes er smukt, funky eller fint

For at optimere hvad vi kan nå på kurset arbejder vi med nogle færdige motiver og mønstre lige til at gå til. Du kan sætte dit eget præg via måden det bruges, hvilke farver det trykkes i og hvordan du f.eks. broderer videre på det.

Når du går hjem fra workshoppen er du blevet rigere på et eller flere stykker beklædning med dit eget unikke tryk og broderi. For dem som ikke er på beklædningskursus er der også mulighed for at arbejde på boligtekstiler, t-shirts, tasker mm.

Få værktøjskassen fyldt med nye sting og teknikker som du kan bruge på andre designs du får lyst til at lave!

Der er mulighed for at arbejde videregående med tryk og broderi for kursister der har været på kursus før. Der må påregnes materialeudgifter.

Tilmelding til charlottewiegand@gmail.com

Sommerkursus2014x