Beskrivelse
Du booker på følgende måde:
- Find perioder der er mulige for dig/jer – det kan være en god ide, ikke kun at fastlægge dig på en uge (i tilfælde af der er booket).
- Gå ind på www.cotedor.dk – kig på hvilken “lejlighed” du ønsker , og skriv til Tina for tilgængelighed og bookning – tina@vaboe.dk
- Skriv til mig på emilielunden@gmail.com – så vi kan aftale datoer, og hvor mange dage du/I ønsker
- Book derefter antal dage ved at gennemføre en ordre på www.emilielunden.dk
- Plot det ind i din kalender – pak kufferten – og glæd dig!!☺
Hvordan fungerer det?
Når bolig og antal undervisningstimer er booket planlægger vi i fællesskab, hvad du/I skal lave. Alle muligheder står åbent da det nærmest er 1:1 undervisning. Der er 4 timers undervisning om dagen (det antal dage du ønsker men minimum 2 dage). Tidspunkt for undervisning aftales og planlægges med mig – det kan ligge fra morgenstunden inden det er blevet for varmt – eller hen under aften. På den måde vil du også få tid til at holde ferie og kunne tilbringe tid. med din familie eller veninder, komme rundt i området, eller ligge ved poolen og nyde livet.
Datoer og tid: Aftales individuelt
Underviser:
Charlotte Wiegand
Sted:
Domaine de la Côte d´Or – www.cotedor.dk
Pris:
Prisen for undervisning er 2800 kr. pr. dag (4 timers undervisning) uanset om I er 1 eller 3 personer. Det vil sige er i 3 som tager afsted sammen, kan prisen deles imellem jer – så i skal ikke booke hver for sig – men gennemføre én betaling, som I selv deler imellem jer. Bemærk – der skal bookes minimum 2 dages undervisning. Transport til stedet og forplejning sørger du/i selv for, men der kan bookes rimeligt billige flybilletter med Norwegian, hvor I kan flyve direkte til Montpellier og derfra leje bil og køre til stedet. Det tager 1 time og 30 minutter fra lufthavnen.
Hvad skal du medbringe?
Du skal IKKE medbringe symaskiner, skrædder linealer, papir osv. det har jeg – og udstyret kan godt lånes hvis du ønsker at arbejde videre efter de. 4 timers undervisning. Du skal medbringe dit eget sygrej (saks osv.) samt selvfølgelig dine mønstre/grundform og stof.