Beskrivelse
DU FÅR:
- Din egen veltilrettede grundform.
- En masse tilskæringsteori.
- Dit eget kompendie.
- Startet på opsyning i det rigtige stof el. stout.
- 3,5 inspirerende dage med fokus på krop, design, form og forståelse af grundformens muligheder.
- 3 overnatninger på Emilielunden.
- Dejlig frokost hver dag.
- Kage/sødt /frugt hver eftermiddag.
- Kaffe & the som du lyster.
DATO OG TID:
Vi mødes første dag kl. 17.00 og slutter sidste dag kl. 16.00
ADRESSE:
Emilielunden
Nordfeldvej 15, 4780 Stege
FORBEREDELSE OG MATERIALER:
HVIS du allerede har en bluse/kjole grundform, kan du godt deltage alligevel og f.eks. udvikle dine tilskærings færdigheder, og designe dine egne mønstre efter din grundform. Det kan også være at du har brug for at få din grundform tilrettet f.eks. efter vægttab, fødsel osv.
Vi kan ikke love dig, at du kommer hjem med flere opsyede modeller, da kurset er tilrettelagt så du kommer i dybden med tilskæring og konstruktion – ikke syning. Men selvfølgelig skal du også prøve at designe et par modeller efter din personlige grundform, prøve hvordan det virker, og forstå rækkefølgen i konstruktionen. Du skal også lege, arbejde mere frit og prøve at designe et mønster direkte på ginen,- det kalder vi 3D konstruktion.
UNDERVISER:
Charlotte Wiegand
PRIS:
Prisen varierer lidt alt efter om du vælger at bo på enkelt eller dobbelt værelse, men ligger mellem 4095 og 4695 for 3 dages undervisning, dejlig frokost hver dag og mulighed for at bruge værkstedet så meget du vil. Du vælger værelsestype når du lægger varen i kurven. Hvis en værelsestype ikke er synlig, er det fordi den er udsolgt.
Der er begrænsede pladser på enkelt værelser, så vær venligst opmærksom på at det er først til mølle. Du er tilmeldt workshoppen, når du har betalt det fulde beløb for kurset. Efter betaling modtager du en mail med en bekræftelse på din betaling og deltagelse. I god tid inden start vil du desuden modtage en mail med praktisk info.
Ud over kursuspris opkræves der en materialebetaling til papir, “den gode tape” og overlocktråd på kr. 120,- som bedes betalt kontant 1. sydag.