Udgivet i

Zapotekere på Møn

Lørdag den 24. september hentede jeg Familia De Los Angeles samt Margaret Wikman (butikken Zapoteca , Guldbergsgade 5, Kbh.).

Det skulle blive en weekend jeg aldrig vil glemme. Mødet med den mexicanske familie har gjort et dybt indtryk.

De to brødre Leo Angel og Mizael kommer fra en Zapoteker familie uden for Oaxaca i Mexico.

De ernærer sig som vævere/kunstnere, hvor de væver de smukkeste tæpper med udtryk fra deres rødder i den gamle zapotekerkultur.

De kom til Møn for at holde foredrag om deres vævekunst, og processen i deres produkter. De er meget opmærksomme på at værne om de miljømæssige aspekter i deres produktion af tæpper. Og om deres liv i USA & Mexico samt tanker for fremtiden.

De holdt foredrag i flere timer, viste dias, farvede garn og fremviste udstilling af deres tæpper.

Om søndagen havde vi en dejlig dag og vejret viste sig fra den smukkeste side.

Vi startede om morgenen hos Klaus Titze, som viste rundt i sit galleri og demonstrede sine arbejdsmetoder. Vi var alle meget imponerede over de smukke ting, og det var en stor oplevelse at være der.

Derefter til Klekkendehøj hvor vi kravlede rundt i gravhøjen med stearinlys (hvilket Leo Angels to børn syntes godt om).

Langt ude på Østmøn bor kunstnerparret Mette Folmer og Søren Madsen. Vi tilbragte et par dejlige timer, på deres fantastiske sted. Så deres værksteder og kunstværker.

Vi sluttede af på Liselund, hvor vi gik tur og holdt picnic i parken. En tur på stranden måtte vi også, da de selvfølgelig skulle se Klinten.

Søndag aften skulle de på bussen igen til Kbh. hvor de skulle fortsætte deres formidlings- og udstillingstur i Danmark.